skip to Main Content
Ferie Vs. Hverdag

Ferie vs. Hverdag

Før vi fik børn var ferien altid dedikeret til afslapning eller praktiske opgaver på vores hus og have! Men når man har små børn er der ikke meget tid til afslapning eller vedligeholdelse på hus og have.

I denne omgang har vi nydt påskeferien (i det udstrækning vi kunne) i samværd med vores familier. Først en en tur vestpå til min familie og så en tur nordpå i familiens sommerhus med min mands familie.

Ved godt alle siger at man skal nyde nuet og den alder de har nu for den tid kommer aldrig igen.. men Gud, hvor er det hårdt arbejde indimellem. Prøver at nyde alle de gode stunder og lagre dem i baghovedet som gode minder, når de lidt trælse tider kommer! Tvillingerne er 2 år nu og kan mærke når vi har ferie og hverdagens faste rammer brydes, selvom vi faktisk er gode til at holde os rimeligt til lur og sengetider, så kan det ikke undgås at det rykkes en smule nogen dage. Og så påvirker det også drengene, så de bliver mere pylret og mor/far syge. I denne omgang har far været meget populær, næsten så meget, at farmand ikke fik meget tid for sig selv uden der hang et barn på ham hele tiden!

Vil ikke lyde som en lang klage sang, men synes i denne tid, mens vores 3 drenge stadig er små, at hverdagens trummerum indimellem er “lettere” end når skemaet brydes op og der holdes ferie. Prøver at nyde nuet og nyde alle de gode stunder vi får. Men kan ikke lade vær med at se frem til når drengene bliver bare lidt ældre, og vi ikke længere er så bundet af lur og sengetider. Og bare det at kunne kommunikere sammen, gør en kæmpe forskel.

Vi kan bare se det på vores ældste som er halvandet år ældre end tvillingerne, hvor meget mere “glæde” han har ud af at have ferie og få alle de oplevelser, som hverdagen ikke kan give ham. – Her kan jeg ikke lade vær med at tænke på hvordan det bliver når tvillingerne så er den alder. Så må tingene da lette lidt? eller er det bare mit hovede der siger det til mig, for at jeg kan komme godt i gennem denne fase og se lyset for enden?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top