skip to Main Content
Når Frustrationerne Går Ud Over Børnene

Når frustrationerne går ud over børnene

Ja som overskriften lyder, så synes jeg ikke altid hverdagen er ligetil herhjemme. Jeg kan mærke, jeg bliver lidt ked af det indeni, når jeg tænker på det. Indimellem skal der bare ikke så meget til, før bægret flyder over.

Kan mærke, at jeg i denne tid er ramt af den følelse. Mit hoved er pt. fyldt med jagten på drømmejobbet efter et karriereskift, som har været undervejs siden starten af 2018. Dernæst sidder jeg også i øjeblikket med eksamensopgaveskrivning, som også er en presset periode (heldigvis kan jeg dog snart se en ende på den), og så er der hverdagen i al almindelighed. En hverdag som ellers i en lang periode IKKE har været fyldt med disse frustrationer, ja nærmest ikke siden tvillingerne var helt små (under halvandet år), hvor alting virkede meget uoverskueligt og drænene i en lang periode.

Egentlig er jeg okay med at være presset i perioder, for sådan er livet, det går op og ned. Men når det går ud over børnene, bliver jeg utrolig ked af det. Herhjemme ses det tydligt i denne periode, at der ikke skal så meget til før stemmen hæves overfor børnene, og jeg fortryder det i det sekund det er sket og for skyldfølelse. – ”det er jo mig der skal være den fattede, rolige voksne, der lærer mine børn ikke at råbe og skrige, men i stedet snakke pænt”. Og så står jeg der og gør det modsatte.

Siger til mig selv, at jeg egentlig burde være rimelig prisgivet og have mere overskud end jeg har. – ”For helt ærligt, jeg går jo ikke på arbejde!” Men hvordan får jeg lige vendt situationen? Så når jeg er i mine presset situationer, stadig kan finde overskud og sætte pris på livet, som det er nu og her?

Er glad for jeg kan dele denne følelse med på min blog, for når jeg får ’sagt tingene højt’, kan jeg mærke skuldrene bliver lettere, og så er følelsen lettere at bære indtil den pressede situation er drevet over. Og egentlig er det nok indimellem et lille råb om hjælp-til-selvhjælp, om at stoppe op og kigge indad. – ”Hvordan har jeg det? Hvorfor reagere jeg som jeg gør? Og hvad skal jeg ændre for at det bliver godt igen?”

Mon du også indimellem har følt dig frustreret, og  det har ramt de mennesker, du holder allermest af?

Tak fordi du læste med på min blog i dag!

/Tvillingemor

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top