skip to Main Content
En Følelse Af Utilstrækkelighed

En følelse af utilstrækkelighed

Morgnerne herhjemme kan hurtigt blive hektiske. Min mand kører på arbejde før drengene rigtigt kommer op, hvilket betyder at jeg står alene i hverdagen med dem alle tre. Det har i perioder været meget angst provokende, da jeg har følt at jeg ikke kunne slå til som mor.

Jeg har forsøgt, både for at hjælpe mig selv, men også for at skabe ro til mine drenge, at fastholde nogle simple morgenrutiner: Tøj, tandbørstning, morgenmad, overtøj, afsted. Hvis jeg afviger for meget fra rutinerne, oplever jeg at drengene bliver mere vilde og urolige, og der er kun mig til at genskabe roen igen.

Tre drenge skal i tøjet og der skal børstes tænder, Storm kan det meste selv (hvis humøret tillader det), men Nor og Birk, skal have hjælp med det hele. Madpakkerne skal færdiggøres og morgenmaden skal på bordet. – Bare det at nå hertil, kan nogen dage være en udfordring. Heldigvis er tingene blevet meget nemmere som de er blevet ældre og forstår mere og mere.

Jeg oplever hver morgen at skulle bede enten den ene eller den anden om at vente, da jeg er igang med at hjælpe den tredje med noget andet. Nogengange bliver det accepteret og de venter pænt, og andre gange medføre det konflikter og en bliver vred og dernæst ked af det. I sådanne situationer synes jeg det kan være frusterende, at jeg render rundt som det servicegen som man nu er, når man er mor, for at få morgenen til at glide nogenlunde, og så er det takken man får. Ved godt at man ikke man opstille det sådan.. men synes bare til tider der godt kan være drænende og så kommer følelsen ad utilstrækkelighed frem igen.

Idag startede morgen dog helt idyllisk, tre skønne drenge indtager vores seng efter vi har forladt den. Og i stedet for at starte med at skændes, fordeler de hurtigt pladsen og putter sig under dynerne, mens de fniser og venter på at de bliver opdaget. Hvilken skøn måde at starte dagen på. Det er netop stunder som disse, der gør alt det andet overflødigt og får en til at glemme alle de hårde dage.

Dog er det langt fra sådan hver dag herhjemme. Når vi er nået igennem morgenmaden, kommer morgenens mest udfordrende tidspunkt. Hvis de er kommet lidt for godt igang med legesagerne, kan jeg næsten ikke lokke dem ud af døren. Så det at komme i overtøjet, bliver en kedelig og lang process (ser frem til sommer, hvor overtøjet minimeres en del). Der er næsten med garanti altid en af dem som strejker og som ikke vil med ud af døren. Men når vi træder ud over dørtrinet sker der en forløsende effekt. Så kommer der højere til loftet, stemningen stiger og kampen man lige har taget indenfor bliver glemt. Den følelse er helt fantastisk.

Trods turen til institutionen oftes går smertefrit, kan jeg puste helt ud og blive lidt lettet, når jeg går retur fra daginstitutionen efter at have afleveret dem. Morgen flyver afsted på rutinen, selvom jeg prøver at nyde alle de gode stunder vi har sammen, er det hårdt arbejde at være 1:3. Det lyder måske ikke pænt at sige højt, men jeg tænker jeg ikke er den eneste forældre der sidder med det følelse indimellem?

Og måske er den følelse vi får, at være utilstrækkelig som forældre, bare et bevis på at vi egentlig er tilstrækkelige i det omfang vi kan, og at vi elsker vores børn med ALT hvad vi kan tilbyde, på de vilkår vi har. Også selvom det er på bekostning af denne ubehagelige og måske uundgåelige følelse?

Tak fordi i ville læse med på dagens blog!

/Carina

This Post Has 2 Comments
  1. Carina ❤️

    Du må ikke føle dig utilstrækkelig , du er en super mor ❤️❤️ Og har været det fra dag 1 med Storm og siden med ” banditterne ” godt gået, vi tager hatten af for dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top